Basilikum!
Når du planter dine tomater ud i drivhuset, kan du ligeså godt udnytte al den gode plads under dem. Basilikum er et perfekt bud på gode naboplanter til tomater.
Krydderurten vil dække jorden flot af, og du kan bruge den i madlavningen både som dekoration, strøet ud over pizza eller endnu bedre lave store portioner af en pesto, du ikke kan købe dig til nogle steder. Denne pesto kan du fryse ned i små beholdere/poser og tage op, når du skal bruge den.
Når du høster basilikum, så lad altid et par blade sidde nederst på stænglen, for så skyder planten nye skud derfra, hvor du også kan høste og lade de nederste blade sidde på hver ny stængel. Sådan får de de flotteste og vildeste basilikumplanter. Prøv det.
|