|
Suppen på billedet er lige sat over. Senere blendes den til en cremet lækker suppe.
Her i familien synes vi, at dette er verdens bedste tomatsuppe. Tomatsuppe er egentlig ikke noget, vi har gjort det i tidligere, men efter at have smagt denne er der kommet andre boller på suppen.
Bedste opskrift på tomatsuppe
- Steg 5 skivede løg på panden sammen med 5 fed hvidløg.
- Vask og skær ca. 5 liter forskellige tomater i lidt mindre stykker for at mindske kogetiden.
- Tilsæt tomaterne og sæt i kog for derefter at lade det hele simre, indtil tomaterne er klar til at blive blendet.
- Tilsæt 5 stilke bladselleri skæret i skiver. Brug også toppen, hvis den stadig sidder på.
- Tilsæt 1 ss røget paprika
- Tilsæt 1 ss sød paprika
- Tilsæt 1 ss spidskommen
- Tilsæt 1 ss karry
- Tilsæt 1 tsk cayennepeber
- Tilsæt 1 ss sukker
- Tilsæt 1 tsk chili
- Blend hele molevitten til en ensartet masse
- Tilsæt 3 dl. fløde
- Smag til med salt og peber.
Her bliver en kæmpe portion suppe, så hvis du ved, at der ikke bliver spist op, så frys det ned, inden der tilsættes fløde. Herefter er der super nem aftensmad, som bare skal have lidt fløde i inden servering. Tomatsuppen kan også bruges i sovser og sammenkogte retter.
|